Kommuner blandes ind i konflikt mellem ATP og KMD

KORT NYT7. MAR 2019 14.49

It-leverandøren KMD truer kommunerne med at lukke for det system, der står for udbetalinger af folke- og førtidspensioner til landets borgere, skriver Danske Kommuner. Meldingen er en udløber af en konflikt mellem pensionsselskabet ATP og KMD om forsinkede, fejlbehæftede it-systemer og erstatningskrav på mere end 880 mio. kr. 

- KMD har ingen intentioner om at skabe uro omkring levering af KMD Social Pension til de danske kommuner, men vi vil gøre opmærksom på, at ATP og Udbetaling Danmark på vegne af kommunerne udfordrer de aftaler, der er indgået på området, skriver KMD's direktør Ruth Wisborg til kommunerne.

– Vi synes, det er ærgerligt, at kommunerne er blevet inddraget i sagen. Modregning er en helt almindelig og udramatisk betalingsform i en situation som den her, hvor man har krav mod en anden part. Man reducerer på den måde dele af sit erstatningskrav. Alle modregningsregler er opfyldt fra vores side, påpeger ATP overfor Danske Kommuner.

MG

https://www.dkokonomi.dkartikel/kommuner-blandes-ind-i-konflikt-mellem-atp-og-kmd