DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Job

København erstatter livreddere med 'druknealarmer'

KORT NYT25. JUN 2019 8.13

KØBENHAVN: Som led i en spareøvelse bliver livreddere i en række svømmehaller i København erstattet med såkaldte 'druknealarmer'. Kameraer overvåger badegæsternes bevægelser, og alarmen lyder, hvis en svømmer ligger stille i mere end ti sekunder. Men ikke alle mener, at det er en god ide at skifte mandskab ud med teknologi, skriver B.T.

- Det her er en spareøvelse, der i sidste ende kan koste liv. Det bærer præg af at være et eksperiment, siger Karina Bergmann, Liberal Alliances medlem af Kultur- og Fritidsudvalget, der som som den eneste er imod forslaget.

Selvom partiet normalt går ind for at effektivisere det offentlige, mener hun, at man her er gået for langt. I første omgang bliver der opsat druknealarmer i Sundby Bad, Bellahøj Svømmestadion og Øbro-Hallen. I Valby Vandkulturhus er der allerede installeret en alarm, som dog ikke virker. Alarmerne vil spare kommunen for lønudgifter til livreddere for 1,6 mio. kr. årligt fra 2021.

MG