SAS til dansk og svensk regering: Vi har brug for ni mia. kr., tak

KORT NYT15. JUN 2020 9.26

Den danske og svenske stat må efter alt at dømme til lommerne og smide penge i luftfartsselskabet SAS. I en meddelelse fra SAS mandag morgen skriver selskabet, at det skal bruge ny kapital for anslået 8,9 mia. danske kroner.

Den danske og svenske stat er de to største ejere i SAS, begge med omkring 14 pct. ejerskab. Selskabet er kommet i krise af de restriktioner på internationale rejser og flytrafik, som de forskellige lande har indført i forbindelse med coronapandemien.

Den svenske regering er klar til at lægge omkring 3,5 mia. kr. Også i Danmark har regeringen politisk opbakning til at tilføre ny kapital til SAS. Der er ikke sat beløb på den danske del.

Ritzau

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job