18 kommuner får del i tilskud til vanskeligt stillede kommuner

54 havde søgt om at få penge fra særtilskudspuljen.
2. SEP 2020 12.49
TEMA: Udligning

18 kommuner får tilskud fra særtilskudspuljen til vanskeligt stillede kommuner, oplyser Social- og Indenrigsministeriet. Puljen er forhøjet i kraft af udligningsreformen og er for 2021 på 355 mio. kr.

Særtilskuddene går til kommuner, som i kortere eller længere tid har så store udfordringer, at de har behov for en ekstra håndsrækning og er rettet mod at forbedre den enkelte kommunes samlede økonomiske situation. Puljen er fordelt efter fire overordnede kriterier:

  • Demografiske og socioøkonomiske udfordringer
  • Aktuelle økonomiske udfordringer
  • Vedvarende økonomiske udfordringer
  • Særlig lav udvikling i enhedsudgifterne på kernevelfærdsområder

54 kommuner havde søgt, og heraf har 18 fået del i pengene, efter at knap en mio. kr. af de 355 mio. kr. på forhånd var tildelt Aabenraa Kommune på grund af kommunens tyske mindretal. De resterende 354 mio kr. er fordelt som følger:

  • 81 mio. kr.  Lolland
  • 37 mio. kr.  Langeland
  • 35 mio. kr.  Bornholm
  • 28 mio. kr.  Guldborgsund
  • 20 mio. kr.  Vordingborg
  • 20 mio. kr.  Vesthimmerland
  •  16 mio. kr.  Brønderslev
  •  16 mio. kr.  Morsø
  •  16 mio. kr.  Norddjurs
  •  11 mio. kr.  Albertslund
  •  11 mio. kr.  Frederikshavn
  •  11 mio. kr.  Halsnæs
  •  11 mio. kr.  Hjørring
  •  11 mio. kr.  Ishøj
  •  11 mio. kr.  Jammerbugt
  •  11 mio. kr.  Tønder
  •   4 mio. kr.  Læsø
  •   4 mio. kr.  Ærø

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard