Køge-budget endte i næsten-enighed efter V startede ude

Komfortabel økonomi med løft på kernevelfærdsområderne.
7. OKT 2020 13.42
TEMA: Budget 2021

KØGE: Det blev ikke i år til den tredje enstemmige budgetaftale i denne valgperiode, men hvad der oprindelig var en aftale uden Venstre, endte ved andenbehandlingen med enighed om langt det meste og i stedet markering af særstandpunkter undervejs i afstemningerne om enkelt-elementerne.

Indholdsmæssigt er der tale om et budget, hvor en komfortabel økonomi giver sig udtryk i et løft på kernevelfærdsområderne. Der er også specifikt sat penge af til et lønløft, efter at Køge har døjet med et efterslæb i forhold til sammenlignelige kommuner.

På anlægssiden er der afsat midler til blandt andet infrastruktur i form af omfartsvej ved Borup og cykelsti fra Ejby til Køge. Samtidig vokser kassebeholdningen med 23 mio. kr. hen over budgetåret og overslagsårene.

Partierne bag budgettet er Socialdemokratiet, De Konservative, SF, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance, der alle var med i den oprindelige aftale, og Venstre der tilsluttede sig det meste under afstemningerne i byrådets andenbehandling.

 

Se byrådsreferatet fra andenbehandlingen.

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard