Skandinavisk lup på energiforbrug i offentlige bygninger
Professor Lars Vabbersgaard Andersen.
Foto: Ida Jensen, AU Foto

Skandinavisk lup på energiforbrug i offentlige bygninger

Nordisk forskningssamarbejde undersøger energiforbruget i offentlige bygninger for at optimere det.

Forskere fra Aarhus Universitet er med i et nyt EU-finansieret forskningsprojekt kaldet Reconcile, der har til formål at undersøge, hvordan man kan mindske energianvendelsen i offentlige bygningeri forhold til drift, renovering og nybyggeri.

- I projektet adresserer vi to problemstillinger: Den energi man bruger i drift, og den energi man bruger, når man opfører eller renoverer bygninger – den indbyggede energi. For man er nødt til at sikre, at produktionen af materialerne og opførelse af bygningen ikke kræver ekstra ressourcer, end man efterfølgende sparer på driften, siger professor Lars Vabbersgaard Andersen, som leder den danske indsats i Reconcile.

- Det er en energimæssig belastning at rive noget gammelt ned og bygge noget nyt op, og der undersøger vi, hvor det kan svare sig at lægge ressourcerne, for at det bliver mest energieffektivt.

Derudover skal projektet undersøge fordele og ulemper med energivenlige og lette konstruktioner, som kan benyttes til renovering eller nybyggeri. Her er eksempelvis træ i fokus som et materiale, som Sverige og Norge har langt større tradition for at anvende end Danmark.

  • Projektet er støttet af EU’s Interreg ØKS-pulje, der bevilger økonomisk støtte til tværnationale projekter i Øresund-Kattegat-Skagerrak-regionen, og involverer norske, svenske og danske universiteter og kommuner.
  • Projektet har et budget på i alt 27,3 mio. kr.
  • Projektet ledes af Lunds Universitet, og de danske aktører er Aarhus Kommune og Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard