Kalundborg gør aftalt skattenedsættelse afhængig af tilskud

KORT NYT9. OKT 2020 12.41
TEMA: Budget 2021

KALUNDBORG: En 0,4 procentpoints skattenedsættelse besluttet i en enstemmig budgetaftale blev i eftertankens lys vurderet som lige lovlig frisk og blev derfor ved andenbehandlingen i byrådet erstattet af en mere elastisk ordlyd.

I mellemtiden havde kommunen fået afslag fra Indenrigsministeriet på tilskud til en skattenedsættelse, og vedtagelsen blev derfor, at kommuneskatten forbliver uændret på 24,8 pct. I stedet har byrådet givet borgmester Martin Damm (V) frie hænder til at indgå en aftale med ministeriet, hvis der efter en samlet landsdækkende opgørelse for skattebevægelserne i samtlige kommuner viser sig at være ledige tilskudspenge til overs.

I givet fald kan borgmesteren aftale en skattenedsættelse op til de 0,4 procentpoint fra den oprindelige budgetaftale.

mk

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard