Gentofte taber strid om dødsboskat til staten

Højesteret siger i dom, at lovændring er nødvendig, hvis kommuner skal have samme ret til dødsboskat som før.
4. NOV 2020 14.25

GENTOFTE: Ved kommunalreformen tilbage i 2006 overså politikere og embedsmænd en flig af lovgivningen. Og nu har Højesteret i en ny dom påpeget, at der ligger et arbejde for lovgiverne med at få rettet det op.

Det drejer sig om fordelingen af de penge, som bliver kradset ind i skat fra dødsboer. Nogle af pengene går til staten, andre til kommunen. Særligt i dødsboer med mange penge kan det have stor betydning for en kommune.

Gentofte Kommune er blandt landets rigeste, og derfor er der også en del dødsboer af en betydelig værdi, som af den grund udløser en betydelig beskatning.

Hint til lovgiverne

Kommunen har først i landsretten og siden i Højesteret forlangt 16,4 mio. kr. fra staten, som kommunen mener at have ret til. Beløbet stammer fra skatter fra 71 dødsboer.

I december sagde Østre Landsret nej til kommunen, og onsdag har Højesteret stadfæstet dommen. Afgørelsen er truffet af syv enige højesteretsdommere.

Men i dommens præmisser skriver dommerne en bemærkelsesværdig sætning:

"Højesteret bemærker, at det må være et lovgivningsanliggende at træffe bestemmelse om, hvorvidt der skal ændres ved det grundlag, som en kommunes andel af dødsbo- og mellemperiodeskat skal beregnes efter."

Lov ændret

Da Folketinget i 2006 gennemførte kommunalreformen, hvor amterne blev nedlagt, blev dødsboskatteloven også ændret. Den fastslog, at kommunerne skulle have ret til en tredjedel, mens resten skulle gå til staten.

For at en kommune kan gøre krav på sin tredjedel, så skal de nødvendige oplysninger til beregning af boskatten foreligge senest 1. maj i det andet år efter dødsåret, lyder det i loven.

Men ved lovændringen i 2006 blev nogle bestemmelser om såkaldte efterreguleringer afskaffet. Det betyder, at kun hvis de pågældende oplysninger er registreret i det såkaldte "slutskattesystem", kan kommunen få sine penge.

Det er med andre ord ikke nok, at kommunen har indsendt selvangivelsen til skattemyndighederne. En person skal også indtaste oplysningerne i slutskattesystemet, før de "foreligger" i lovens forstand.

Hvad "foreligger" betyder

Det er netop fortolkningen af ordet "foreligger", som Højesteret har behandlet. Og konklusionen er altså, at oplysningerne først "foreligger", når de er tastet ind.

Højesteret bemærker i dommen, at denne konsekvens i lovændringen fra 2006 ikke er behandlet i de bemærkninger til lovforslaget, som regeringens embedsmænd altid udarbejder, når der laves nye love.

Lovbemærkningerne er en helt central kilde til, hvordan ordlyden i en lov skal fortolkes, men i dette tilfælde er der altså ingen hjælp at hente for de syv højesteretsdommere.

Derfor vil det kræve nyt lovgivningsarbejde, hvis kommunerne skal have ret til deres andel på samme vilkår, som de havde før lovændringen.


Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard