Regeringen vil lave samlet aftale om finanslov og grøn genstart
Finansminister Nicolai Wammen (S) på pressemøde om forhandlinger om finansloven for 2021 samt status på den økonomiske situation under corona.
Foto: Philip Davali, Ritzau Scanpix

Regeringen vil lave samlet aftale om finanslov og grøn genstart

Forhandlinger om finansloven handler om at få os bedst muligt igennem coronakrisen, siger finansminister Nicolai Wammen (S).
9. NOV 2020 10.31
TEMA: Corona

Regeringen går efter at lave én samlet aftale om både finansloven for næste år og en grøn genstart af dansk økonomi, hvori skal indgå den såkaldte "krigskasse" på 9,2 mia kr. og midler fra EU's coronahjælpepakke.

- Det hele handler om at at få Danmark bedst muligt igennem coronakrisen, sagde finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde mandag formiddag forud for finanslovsforhandlingerne for 2021.

Samtidig gav han en status for den økonomiske situation under coronavirus.

Finansloven for 2021 skal primært handle om at sikre danske job og danske virksomheder.

- Vi ønsker også at bruge finansloven til at lave en grøn genstart af Danmark. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at danskerne har et job at stå op til.

Regeringen ønsker at afsætte to mia. kr. til målrettede omstillingsindsatser i de områder af Danmark, der lige nu er hårdest ramt af krisen. Desuden skal boligjob-ordningen udvides for at støtte serviceerhvervet og fremme private grønne investeringer.

Regeringen sigter efter at at lofterne for serviceydelser og for håndværksydelser skal hæves til 25.000 kr. hver. Desuden åbner regeringen for forhandlinger om de resterende indefrosne feriepenge, siger finansminister Nicolai Wammen.

Ritzau / mk

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard