Tre kommuner klar til at rykke på beskyttelse af Sjællands nordkyst
De blå striber angiver hvor der skal sandfodres.
Foto: Illustration: Nordkystens Fremtid.

Tre kommuner klar til at rykke på beskyttelse af Sjællands nordkyst

Borgmestrene i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kigger mod Miljøministeriet og opfordrer staten til at bidrage økonomisk.
11. NOV 2020 8.37

HELSINGØR / GRIBSKOV / HALSNÆS: De tre kystkommuner Halsnæs, Helsingør og Gribskov har nu alle besluttet bidragsfordelingen i kystbeskyttelsesprojektet Nordkystens Fremtid. 

Tirsdag besluttede Gribskov Byråd sig for en bidragsfordeling, og dermed er alle tre byråd klar til at rykke videre med projektet. De tre kommuner forventer, at staten betaler en del af projektet, der koster i alt cirka 500 mio. kr. over hele projektets levetid.

De tre kommuners borgmestre appellerer derfor nu i samlet flok til miljøminister Lea Wermelin (S) om at komme på banen, så de snarest muligt kan få beskyttet Nordkysten i fællesskab. Det handler nemlig om at undgå storme og stigende vandstand, der eroderer kysten, som for eksempel stormen Bodil, der tilbage i 2013 ødelagde for millioner af kroner på Nordkysten og ”spiste” en stor del af kysten.  

Og kommunerne skal i gang snarest muligt, slår Gribskov-borgmester Anders Gerner Frost (nytgribskov) fast:

- Det er et spørgsmål om tid, før den næste store storm rammer, og så vil vi miste endnu mere af vores skønne kyst. Lige nu står vi med et projekt, som eksperterne fortæller os kan beskytte kysten til gavn for både naturen, sommerhusgæster, lokale indbyggere og andre strandgæster. Derfor er det bare om at komme i gang – og derfor opfordrer vi på det kraftigste staten til at bidrage økonomisk til projektet. Her er rigtig meget på spil.

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard