DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job
Stadig luft til både demografi og velstand trods coronaen
Overvismanden, professor Carl-Johan Dahlgaard, kalder det "ikke nogen paladsrevolution" at lade udgifterne følge demografien, sådan som den bebudede velfærdslov lægger op til.
Foto: Skærmdump

Stadig luft til både demografi og velstand trods coronaen

KØF Coronaen har kostet råderum, men det går, mener overvismand. Kommunernes sammenhold skal vi tage med os.
14. JAN 2021 10.23

Coronaen fyldte meget, da KL's virtuelle udgave af Kommunaløkonomisk Forum åbnede i dag. Dels naturligvis fordi den har præget dagligdagen i 2020 så meget, men også fordi dens effekt på økonomien vil være mærkbar både i 2021 og i årene fremover.

Et vildt år, sagde KL-formand Jacob Bundsgaard (S) om 2020, men også et år, hvor det kommunale Danmark stod sammen og viste sin styrke i en krisetid, og den fungerende finansminister, skatteminister Morten Bødskov (S), mindede om, hvordan kommunerne rykkede hurtigt i coronakrisens begyndelse, da der skulle skaffe værnemidler. Pointen er her, at det på samme måde bliver op til kommunerne at få tingene til at ske, når det med tiden kommer til nærhedsreform og andre nye reformarbejder.

Hvad det angår, så Jacob Bundgaard i særdeleshed frem til den bebudede velfærdslov, der ventes at knæsætte et princip om, at der skal følge penge med nye og øgede opgaver. Ifølge overvismanden, professor Carl-Johan Dahlgaard, vil det dog ikke være nogen "paladsrevolution" at lade udgifterne følge demografien. Sådan er praksis i vidt omfang i forvejen.

Stadig luft

Om udsigterne for 2021 bemærkede han, at starten på året ikke har været den bedste, men at det kan komme til at gå stærkt senere på året.

Nedad trækker større smittespredning, og de landsdækkende restriktioner, men opad peger, at vi har fået vaccine tidligere end ventet, at erfaringer fra sidste år peger på, at det hele kan komme hurtigt i gang igen, og at den lempede finanspolitik med blandt andet de frigivne feriepenge vil skubbe yderligere på.

Dog, coronaen har kostet på råderummet, mest mærkbart først fra 2023 og fremover, sagde Carl-Johan Dahlgaard. Han konstaterede dog, at der stadig er "luft til at honorere både demografi og velstand", omend ikke helt så meget luft, som der ellers ville have været.