DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job

Danmarks gæld er på højeste niveau siden 2013

Penge til at finansiere lønkompensation har øget Danmarks statsgæld. Cheføkonom: Ingen grund til nervøsitet.
25. JAN 2021 13.19

Der har skullet bruges penge til lønkompensation under coronakrisen, og det har banket Danmarks statsgæld op. Målt i kroner og øre er statsgælden den højeste i 20 år, mens den nu udgør den største andel af Danmarks bruttonationalprodukt siden 2013.

Ved indgangen til 2021 var statsgælden på 536 mia. kr. Det er en stigning på 115 mia. kr. fra 2019. Det er ikke lige så stor en stigning som frygtet - 87 mia. kr. mindre end Finansministeriets seneste prognose i december.

Stigningen viser ifølge Tore Stramer, cheføkonom hos Dansk Erhverv, at krisen har ramt Danmark hårdt. Den er dog en god beslutning:

- Det har været nødvendigt for at undgå en massiv økonomisk nedgang, en masse arbejdsløshed og konkurser, siger han.

Kan håndteres

Ifølge Tore Stramer er Danmarks statsgæld på nuværende tidspunkt ikke noget, man skal være nervøs for.

- Det er klart, at en stigning på 115 mia. kr. lyder af meget. Men det er bestemt noget, man kan håndtere samlet set. Renten er meget lav, og der er også en forventning om en genopretning i løbet af foråret, siger økonomen.

Han henviser til, at de danske statsobligationer på de finansielle markeder handles til en meget lav rente.

Stiger renten, kan det ifølge Tore Stramer betyde, at gælden løbende stiger. Danmark har dog en "høj stjerne" på de finansielle markeder.

- Det gør, at vi kan udstede obligationer til meget lave renter, og der er mange købere, som har en forventning om, at Danmark også på sigt kan betale pengene tilbage. Det giver en unik mulighed, som vi har udnyttet til at finansiere lønkompensationsordningen, siger økonomen.

I 2021 har Danmark behov for 247 mia. kr. i finansiering, anslog Nationalbanken i slutningen af december. Cirka halvdelen hentes ved at udstede statsobligationer. En fjerdedel hentes ved udstedelse af andre beviser, mens den sidste del trækkes på statens konto.

Ritzau