DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job

1.000 nye ansatte til kontrol i otte skattecentre og centralt

I alt skal Skattestyrelsen finde op mod 3.000 nye medarbejdere over de kommende tre år.
3. MAR 2021 10.23

Skattestyrelsen tager hul på en omfattende rekrutteringsopgave, når der over de kommende fire år skal findes 1.000 nye medarbejdere til blandt andet decentrale skattecentre. Oveni kommer omkring 2.000 andre nye medarbejdere, der skal opveje "naturlig afgang og løbende personaleomsætning samt anden vækst", som Skattestyrelsen formulerer det.

- Vi skal bruge mange forskelligartede kompetencer lige fra revisorer, jurister, specialister fra finanssektoren, adfærdsdesignere og dataspecialister, akademikere bredt set og specialiserede kontormedarbejdere. Målet er, at vi både får flere hænder, og at vi sammen arbejder målrettet og intelligent med at sikre, at alle betaler det, de skal, og at vi finder de få, der prøver at snyde, siger Skattestyrelsens direktør, Merete Agergaard.

Af de 1.000 nyrekrutterede skal 250 udføre kontrolopgaver i Skattestyrelsen. Skattecentrene skal der etableres otte af, og heraf er to sidste år placeret i Fredericia og Frederikssund, og i år kommer yderligere to til i Viborg og Esbjerg.

Geografisk skal de otte fordeles med fire i Jylland, to på Fyn og to på Sjælland, så de resterende fire vil blive placeret med to på Fyn, et i Jylland og et på Sjælland. Skattestyrelsen har aktuelt lokationer i 24 byer rundt i landet.

mk