DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job

20 mio. kr. årligt til satspuljen skal fylde hullet efter svindel

Socialområdet og ældreområdet får 10 mio. kr. hver i 2019

Over de kommende fire år vil satspuljen hvert år få tilført 20 mio. kr. af de penge, som en stor svindelsesag har lænset satspuljen for. Det er besluttet af de oprindelige forligspartier bag satspuljen, som er alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten.

Det samlede beløb er forsat usikkert, og derfor er det i første omgang besluttet at tilbageføre i alt 80 mio. kr. til satspuljen i perioden 2019-2022. Midlerne i 2019 fordeles med 10 mio. kr. til socialområdet og 10 mio. kr. til ældreområdet til udmøntning med satspuljen for 2019.

Det mistænkte underslæb i Socialstyrelsen er foreløbig opgjort til ca. 111 mio. kr., men fortsatte undersøgelser kan få beløbet til at vokse. Det er dog også muligt, at hele beløbet ikke stammer fra satspuljemidler, men muligvis fra midler, som organisationer eller kommuner har til gode.

Derudover administrerer Socialstyrelsen en række andre ordninger, herunder udlodningsmidler, som også kan være omfattet af det mistænkte underslæb, oplyser Finansministeriet. Når det hele er opgjort, vil det resterende beløb blive overført til satspuljen gennem finansloven for 2020.

mk