DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job

Aarhus styrker musikken på budgettet

KORT NYT19. SEP 2020 12.00

AARHUS: Kultur og musik har fået en særlig plads i Aarhus' budget. Forligspartierne er enige om at bruge fem mio. kr. på initiativet Music City 2022. Det skal markere en begyndelse på nye samarbejder mellem kulturen og erhvervslivet og en indsats for at styrke Aarhus’ identitet som kultur- og musikby, oplyser kommunen.

- Vi skal have Aarhus tilbage på hitlisterne. Med Music City Aarhus 2022 bidrager vi til at kickstarte kulturen og hele musiklivet efter covid-19. 2022 bliver den helt store markering af Aarhus som musikkens by. Det bliver en fejring af byens sprudlende musikliv med en masse oplevelser, og samtidig styrker vi samarbejdet mellem kultur og erhverv, siger rådmanden for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad (R).

Initiativet skal sikre, at musik bliver en del af dagsordenen i Aarhus i 2022. Det er bl.a. i form af koncerter, oplevelser og samarbejder på tværs af genrer, aktører, institutioner og velfærdsområder. Samtidig skal Music City Aarhus 2022 bidrage til at styrke samarbejdet mellem kultur og erhverv til gavn for hele byen.

ibs