DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job

Amerikanere bag bæredygtigt værft i Frederikshavn

KORT NYT15. MAR 2019 7.16

FREDERIKSHAVN: Den amerikanske virksomhed Modern American Recycling Services, M.A.R.S., har besluttet at etablere sit første europæiske værft til genanvendelse af metal i Frederikshavn. Værftet på 280.000 kvadratmeter bliver verdens første værft opbygget helt fra bunden med det formål at nedbryde skrottede skibe og boreplatforme, så metallet kan genanvendes. I det moderne værft vil M.A.R.S. have et stærkt fokus på sikkerhed, bæredygtighed og miljø, oplyser Frederikshavn Kommune.

Værftet i Frederikshavn vil dække markedet for genanvendelse af skibe og olieplatforme fra Nordsøen. M.A.R.S. har blandt andet vundet kontrakten på ophugning og genanvendelse af de to hovedplatforme Tyra Øst og Tyra Vest fra Mærsks Tyrafelt i Nordsøen, som totalt vejer mere end 23.000 ton. Der er tale om den største ophugning og genanvendelse af offshore-konstruktioner i Danmarks historie.

 - Genanvendelse har været et af vores strategiske fokuspunkter omkring havneudvidelsen. Vi ser frem til opstarten af M.A.R.S. aktiviteter i Frederikshavn, der vil skabe omkring 200 job og bidrage til en øget godsomsætning, som vil udgøre en vigtig indtægtskilde for Frederikshavn Havn, siger bestyrelsesformand for Frederikshavn Havn Bo Uggerhøj.

MG