DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Job

Budget-detalje gav lang næse for børnehave på Langeland

KORT NYT6. NOV 2018 9.31

LANGELAND: En børnehavelukning sneg sig med i forliget om budget 2019, da de sidste elementer blev forhandlet på plads en aften i september, men på en måde, så en del af byrådsmedlemmerne ikke var klar over det. Det blev de først, da forældrene til børnehavens børn i fredags fik en seddel med hjem.

Forældrene havde godt hørt, at børnehaven var i spil under budgetlægningen, men havde ikke online kunnet finde en beslutning. Heller ikke lærings-, social- og kulturudvalgets næstformand Tonny Gjersen (SF) og viceborgmester Lisa Pihl Jensen (S) havde fanget, at lukningen var besluttet, da Fyens Stiftstidende foreholdt dem sagen.

Men beslutningen blev ikke desto mindre truffet og er også påført det relevante bilag fra andenbehandlingen, dog ikke den version, der findes på kommunens hjemmeside. Børnehavens forældreråd finder det 'utrygt', at lukningen blev besluttet på en måde, så ikke alle, der stemte for budgettet, var klar over det.

mk