DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Job

Regionerne vil have seks mia. kr. til anlægsbudgettet

Regeringen vil ved økonomiforhandlingerne med Danske Regioner blive mødt med et ønske om "genopretning af bygninger og udstyr".

Foruden 2,1 mia. kr. mere til årlig drift møder Danske Regioner op til økonomiaftaleforhandlingerne med regeringen med et ønske om 5,9 mia. kr. til anlægsbudgettet. Det beløb er, hvad regionerne i en intern analyse vurderer, at en genopretning af bygninger og udstyr vil kræve.

Helt almindeligt laboratorieudstyr og særligt apparatur til at diagnosticere er så nedslidt, at der kan opstå problemer i forhold til den daglige udredning og behandling af patienterne, hedder det.

- Der må betydelige investeringer til for at holde niveauet på hospitalerne. Vi har brug for nyt medico-udstyr og fornyelse af vores digitale infrastruktur for at være effektive og følge med udviklingen. Vores bygninger skal også renoveres, og vi skal ombygge for at tilbyde tidssvarende behandlinger, siger Danske Regioners næstformand, Nordjyllands regionsformand Ulla Astman (S) i en kommentar.

Genopretningsønsket kommer efter, at "anlægsinvesteringer de seneste år (har) været markant lavere end de reelle behov", lyder Danske Regioners begrundelse. Af de ønskede 5,9 mia. kr. tegner nyt og bedre udstyr samt it sig for 2,4 mia. kr. og bygninger for 3,5 mia. kr. Beløbene ligger ud over de midler, der er afsat til opførelsen af supersygehuse

mk

Se Danske Regioners udspil med yderligere deltaljer.