DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job
Foto: Nikolai Linares, Ritzau Scanpix

Danske vandselskabers gæld er vokset massivt de sidste ti år

De danske vandværkers samlede gæld er steget fra to mia. kr. til 16 mia. kr. på ti år. Det viser nye tal fra vandselskabernes brancheorganisation.
3. NOV 2019 11.55

Gælden hos de danske vandselskaber er vokset stort over de seneste ti år. I 2018 havde danske vandselskaber næsten 16 mia. kr. restgæld hos Kommunekredit. Det er mere end syv gange så meget som i 2008, hvor beløbet lød på lige under to mia. kr.

Det skriver branchemediet CleantechWatch.

Gælden er blandt andet vokset, fordi levetiden på de investeringer, som vandselskaberne har foretaget, er for optimistiske, og fordi man de senere år har skullet investere flere penge i klimatilpasning og opgradering af gamle ledninger. Det fortæller seniorkonsulent i vandselskabernes brancheorganisation Danva, Bertel Ifversen.

- Det betyder, at man i dag låner mere end tidligere. Det gælder i særlig grad, når man udbygger sine anlæg eller sit forsyningsområde, da udlægget for f.eks. en ny ledning betales tilbage over 75 år i det loft, der er på selskabernes indtægter, siger Bertel Ifversen til CleantechWatch.

Vandværkernes gæld fremgår af en benchmark-rapport, som Danva netop har offentliggjort. Efter de kommunalt ejede vandselskaber for snart ti år siden blev udskilt fra den offentlige forvaltning, blev de underlagt en ny økonomisk regulering, der har medført, at prisen for vand som hovedregel aldrig må overgå de omkostninger, som vandselskaberne har. Derfor kan selskaberne heller ikke sætte taksterne op, som det passer dem, når der skal foretages store investeringer. I stedet bliver de nødt til at låne pengene.

Skubber regning til kommende generationer
Konkret lyder regnestykket under den nye regulering, at hvis en ny ledning f.eks. koster 75 mio. kr. og er estimeret til en levetid på 75 år, så bliver den en mio. kr. mindre værd årligt – og det er det værditab, man må opkræve hos forbrugeren frem for at sætte taksterne op.

Problemet er dog, at levetiden ofte er sat alt for optimistisk, fortæller Bertel Ifversen. Ifølge en mindre undersøgelse foretaget af Danva, er levetiden på ledninger for spildevand aktuelt på 46 år og på vandledninger aktuelt 66 år.

- Når levetiden sættes lavere end den reelle levetid, ender man i en situation, hvor de nuværende kunder betaler mindre for vand og spildevand, end det slid, der aktuelt er på anlægget. Hvis denne situation fastholdes i længere tid, risikerer man på sigt, at senere generationer af kunder kommer til at betale af på anlæg, der ikke længere er i brug, siger Bertel Ifversen.

I de senere år har stigende regnmængder også medført, at selskaberne har været nødt til at pille ledninger op før tid for at kunne klimasikre.

Der skal lånes flere penge i fremtiden
Problemet ser ud til at kunne vokse sig større i fremtiden. Vandselskaberne ser nemlig lige nu ind i, hvad Bertel Ifversen kalder for en 're-investeringspukkel.'

Det er blevet tid til at skifte de mange vandledninger, som man lagde i forbindelse med opførslen af parcelhuskvarterer i 1960’erne og 1970’erne.

- Her bliver mange af selskaberne igen nødt til at låne mere, fordi udskiftningen af de her ledningsnet også forventes at komme forholdsvist samlet. Hvis selskaberne i forvejen har lånt en masse penge, så begynder det at give nogle praktiske udfordringer, siger Bertel Ifversen.

esl