DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job

Dragør-flertal vil ikke benytte sig af tilladelse til at hæve skatten

Der skal lægges penge i kommunekassen, men de skal ikke komme fra en skattestigning. Kun K uden for budgetaftale.

DRAGØR: En skattestigning, som Dragør Kommune ellers havde fået lov til af Indenrigsministeriet, bliver ikke til noget. En budgetaftale mellem fire af fem partier med 12 af 15 mandater bag sig fastslår i stedet, at 'indkomstskat, dækningsafgift og grundskyldspromille fastholdes uændret'. 

De fire aftalepartier er Venstre, Tværpolitisk Forening, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Kun De Konservative står ikke bag budgettet, der andenbehandles i Dragør Byråd torsdag.

Indholdsmæssigt indeholder budgettet ifølge aftalepartierne både 'nødvendige prioriteringer' og 'nødvendigt mådehold', efter at en række anlægsprojekter nærmer sig deres afslutning. Undervejs har de haft 'en negativ effekt på kassebeholdningen', der også har været belastet af stigende udgifter på især social- og ældreområdet, lavere indtægter end tidligere forventet.

Det har også kostet på kassebeholdningen at afvikle en del af kommunens langfristede gæld, men det hele summer sammen til et behov for at genoprette kassebeholdningen, som derfor i budgetperioden forudsættes at vokse fra 40 mio. kr. i 2020 til 66 mio. kr. 2023. En del af det kommer fra et lån på 20 mio. kr. fra regeringens pulje til kommuner med lav likviditet og skal udelukkende bruges til at styrke netop likviditetsberedskabet.

 

Se budgetaftalen og tilhørende talmateriale.