DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job

Efter regionsaftalen: KL nedtoner forventning til kommuneresultat

Tirsdag kunne KL øjne en aftale, onsdag var det regionerne, der fik en, og torsdag synes KL, der er langt til målet. En del af forhandlingsspillet, der ikke kun foregår inde ved bordet.

Onsdagens aftale om regionernes 2020-økonomi øger presset for at der også indgås en aftale om kommunernes økonomiske rammer næste år. Mens Danske Regioners formand Stephanie Lose (V) har erklæret sig 'godt tilfreds' med resultatet, så lyder der mere blandede meldinger fra KL-formand Jacob Bundsgaard (S).

Tirsdagens optimisme er torsdag afløst af et mere pessimistisk syn. Man skal dog gøre sig klart, at både de lyse og de mørke miner er en del af forhandlingerne, der ikke kun finder sted indendørs i Finansministeriet. Det offentlige rum og den offentlige opinion bruges også i spillet.

Tirsdag lød meldingen fra Jacob Bundsgaard at 'vi har konstruktive forhandlinger', dog med tilføjelse at 'der er langt til målstregen'. Men alligevel. Han forudsagde en aftale i løbet af få dage og nævnte selv 'onsdag, torsdag, fredag, lørdag eller søndag'.

Torsdag er mindst den første af de mulige aftaledage ude af billedet, og nu lyder meldingen, at 'det går meget langsomt', og at 'vi er meget langt fra hinanden'. Mere konkret lyder meldingen fra KL, at regeringen 'mangler grundlæggende en forståelse' for kommunernes udgiftsstigninger, og at regeringen 'ikke anerkender at der skal flere penge på bordet bare for at opretholde serviceniveauet'.

Hvad er der så sket mellem tirsdag og torsdag, siden tonen er skiftet? Ja, blandt andet er der jo indgået en aftale med regionerne, der fik 1,5 mia. kr. ekstra plus det løse. Signalet fra KL er, at man forventer tilsvarende imødekommenhed over for kommunerne.