DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job

Eksperter og kommuner ønsker fælles klimaindsats

Der er alt for stor forskel i klimasikring mod skybrud og stormflod, når de enkelte kommuner selv skal stå for indsatsen.
30. APR 2019 8.16

Klimaforandringerne ligger højt op på borgere og politikeres dagsorden. Men når det kommer til konkrete løsninger, der skal sikre os mod eksempelvis hyppigere skybrud og stormflod, kører Danmark groft sagt i 98 forskellige hastigheder. Det skriver Politiken. 

Det er nemlig i vid udstrækning op til de enkelte kommuner at udarbejde risikovurderinger og klimatilpasningsplaner, og her varierer ambitionsniveauet og ressourceforbruget enormt fra kommune til kommune.

Flere toneangivende eksperter og også kommunerne selv presser derfor nu på for statslig handling og en højere grad af fælles standarder for den kommunale klimatilpasningsindsats.

- Staten svigter særligt de små kommuner og de borgere, der bor der. Der kan fra kommune til kommune være voldsomt stor forskel på, hvilken risiko klimaforandringerne udgør for os borgere. Klimatilpasning kan meget vel gå hen og blive et retssikkerhedsspørgsmål, hvor vi ikke er lige for loven, siger Jarl Krausing, der er international chef for den grønne tænketank Concito.

Et kludetæppe af lovgivning
En af Danmarks førende eksperter i klimatilpasning, Ole Mark, advarer om, at den manglende nationale strategi kan komme til at koste stat, kommunerne og borgerne rigtig dyrt.

- Klimatilpasning er ikke prioriteret nationalt, og det er et emne, der står langt nede på de fleste partiers dagsorden. Det gør, at vi i dag står med en mangelfuld indsats, et kludetæppe af en lovgivning og meget uklare rammer for, hvad de enkelte kommuner skal gøre på området. Det kan betyde, at vi kommer til at sidde med en voldsomt stor ekstraregning om nogle få år, siger Ole Mark, der er dr.techn. og forskningschef ved DHI, en uafhængig rådgivnings- og forskningsorganisation.

Et eksempel på forskellige tilgange til klimatilpasning i kommunerne er salg og forvaltning af nye byggegrunde. Omkring en tredjedel af kommunerne tager de mest klimafølsomme arealer helt ud af kommuneplanen. Resten vælger derimod at beholde arealerne i kommuneplanen og fortsætter med at byggemodne dem. Det viser, at der stor forskel på kommunernes tilgang til risiko, og hvor ansvaret for klimasikringen placeres. Det stiller borgene vidt forskelligt, alt efter hvilken kommune de bor i.