DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job

Endnu en kommune fyrer Danske Bank

STRUER: I kølvandet på hvidvaskskandalen i Danske Bank dropper endnu en kommune nu samarbejdet med banken. Denne gang er det Struer Kommune, der ikke vil være kunde i banken, skriver TV Midtvest.

- Det er af hensyn til de etiske retningslinjer, som vi synes, vores kommune skal arbejde efter. Dem lever Danske Bank ikke op til lige i øjeblikket i forhold til den hvidvaskskandale, de er involveret i, siger borgmester Niels VIggo Lynghøj (S) til TV Midtvest.

Tidligere på ugen blev Danske Bank sigtet af SØIK i sagen om hvidvask, og Struer Kommune følger blandt andet Bornholms Regionskommune og Region Hovedstaden, når de siger farvel til banken. Struer skal bruge 2019 på at sende opgaven i udbud.

ibs