DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job

Enighed om Ballerup-budget med ny kommunal hjemmeside

KORT NYT5. NOV 2019 13.19
TEMA: Budget 2020

BALLERUP: Et enigt Ballerup Byråd har andenbehandlet og endeligt godkendt budgettet for 2020. Enigheden er en gentagelse af sidste års og omfatter Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, De Konservative og SF.

Budgetpartierne kalder Ballerup Kommunes økonomi 'sund og robust', men dog ikke uden udfordringer på en række velfærdsområder, der byder på store udgiftsstigninger. Dem adresserer budgettet med stram styring, effektiviseringer, servicereduktioner og budgettilpasninger.

Foruden de daglige forretninger er der sat penge af til en ny kommunal hjemmeside, fordi den nuværendes bagvedliggende teknik udløber senest i 2021. I første omgang er der afsat en mio. kr. til formålet i 2020, og det vil så inden budget 2021 blive vurderet, om og hvor meget der yderligere er brug for.

mk

Se budgetaftalen og byrådsreferatet fra andenbehandlingen.