DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job

Enstemmigt Aalborg-budget holder trit med befolkningstilvækst

KORT NYT25. SEP 2020 10.18
TEMA: Budget 2021

AALBORG: Budgetaftalen for 2021 har enstemmig opbakning og byder på fuld demografiregulering på dagtilbuds-, voksenhandicap- og ældreområdet i kommunen, der har kunnet mønstre en befolkningstilvækst på over en pct. bare siden seneste årsskifte.

Aftalepartierne lægger vægt på at denne udvikling ikke "udhuler niveauet på de enkelte serviceområder", så foruden demografireguleringen er der også penge til realvækst på flere af velfærdsområderne. På anlægssiden tegner klimainvesteringer sig for 140 mio kr. af de 677 mio. kr. der er afsat hen over 2021 og overslagsårene.

Aftalepartierne er Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, De konservative og De Radikale. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt i Aalborg Byråd 14. oktober.

mk

Se budgetaftalen.