DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Job

Fejltal fik økonomisk vækst til at syne lavere end den var

KORT NYT7. NOV 2018 11.01

Forkerte tal for offentlige investeringer i byggeri har på papiret gjort den økonomiske vækst i 2015 og 2016 mindre end den reelt var, viser det sig nu. Danmarks Statisk har opjusteret væksten i bruttonationalproduktet med de korrekte tal.

Dermed lægges der mærkbare 0,7 procentpoint på den økonomiske vækst i 2015, så den nu lyder på 2,3 pct., og 0,4 pct. på væksten i 2016, så den rettelig er 2,4 pct. 2017-væksten opgøres med de nye tal uændret til 2.3 pct.

- Fremgangen i økonomien i 2015-2017 er således på niveau med det seneste opsving i midten af 00'erne, skriver Danmarks Statistik. Rettelsen af tallene forklarer det mismatch, der hidtil har været mellem væksten i beskæftigelsen og den tilsyneladende vækst i økonomien, som økonomer har undret sig over.

 

mk

Se Danmarks Statistiks dokumentationsnotat om opgørelsen af nationalregnskabet.