DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job

Frederiksberg indfører minimumsnormeringer

KORT NYT30. APR 2019 9.08

FREDERIKSBERG: Frederiksberg Kommune vil som den første i Danmark fastsætte såkaldte minimumsnormeringer for de kommunale dagtilbud og institutioner. Sådan lyder det på tværs af partierne i Frederiksbergs kommunalbestyrelse, skriver TV2 Lorry.

Udmeldingen kommer efter et møde mandag aften, hvor spørgsmålet om antallet af børn per pædagog i daginstitutionerne var på dagsordenen. De højere normeringer vil tage udgangspunkt i det antal ansatte per børn, som BUPL anbefaler som minimumsnormeringer, og skal gravist implementeres.

Det vil sige tre børn per voksen i vuggestue og seks børn per voksen i børnehave, og samlet set vil det kræve 100 nye ansættelser i kommunen til en pris på 40 mio. kr. for at opnå normeringerne. Målsætningen skal skrives ind i budgetaftalen for 2020 og årligt øge normeringerne, indtil det ønskede niveau rammes. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der i Frederiksberg Kommune er 3,3 børn per voksen i vuggestuerne mod 6,7 børn per voksen i børnehaverne.

MG