Frederiksborg Brand & Redning skal under lup

FREDERIKSBORG: Beredskabskommissionen for det fælleskommunale Frederiksborg Brand & Redning har besluttet at sætte en undersøgelse af beredskabet igang, oplyser Beredskabsinfo. Undersøgelsen omfatter brandvæsnets arbejdsmiljø, ledelsesstruktur/kultur samt økonomistyring af beredskabet.

Der er tale om 'en hurtig og grundig analyse', som skal udføres af konsulentfirmaet KLK og forventes afsluttet i starten af juni. Ca. 30 personer herunder medarbejdere, ledere og medlemmer af kommissionen vil blive interviewet.

Frederiksborg Brand & Redning er et kommunalt ejet §60-selskab, der blev etableret i 2016 som et partnerskab mellem beredskaberne i Egedal, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs og Hillerød kommuner. Gribskov har besluttet at træde ud til nytår.

ka

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt