DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job

Fremgang i turismen - men Danmark halter efter andre

KORT NYT23. NOV 2018 12.59

Det går godt for dansk turisme. Flere turister besøger Danmark, turisterne er tilfredse med deres ophold, og de bruger samtidig flere og flere penge. Det viser en ny statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne ifølge Erhvervsministeriet. Analysen viser, at der sidste år blev sat rekord i antallet af registrerede overnatninger med mere end 52 mio. overnatninger i Danmark. Særligt de udenlandske turisters overnatninger trækker tallet op. Hertil er der registreret 26,7 mio. udenlandske overnatninger gennem 'deleøkonomiske platforme' som fx Airbnb.

Statusanalysen viser også, at turisterne i 2016 skabte en omsætning i Danmark på 108,1 mia. kr. Selvom det er 10,6 mia. kr. mere end i 2015, er det dog ikke kun Danmark, som har fremgang i turismen. Også flere af de sammenlignelige lande, som Danmark konkurrerer med, oplever en fremgang. Derfor viser analysen ifølge Erhvervsministeriet også tegn på, at væksten i dansk turisme er ved at aftage sammelignet med de seneste år.

- Der er fremgang for dansk turisme, og det er rigtig dejligt. Men konkurrencen om turisterne er benhård, og flere af vores nærmeste konkurrenter trækker rigtig mange af de udenlandske turister til sig, siger erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), der tilføjer, at det derfor er vigtigt, at Danmark 'fortsætter arbejdet med at sikre oplevelser for turisterne af høj kvalitet.' 

thb

Læs mere her