DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job

Furesø-enighed består på andet år af sidste års toårige budgetaftale

Udmøntning af effektiviseringer og omprioriteringer fra sidste år og flere penge til ældre- og børneområderne.

FURESØ: Sidste års enstemmighed om et toårigt 2019-2020-budget for Furesø Kommune består stadig, nu med en tillægsaftale med blandt andet udmøntning af uspecificerede effektiviseringer og omprioriteringer fra sidste års aftale med 24 mio. kr. i 2020, 27 mio. kr. i 2021, 33 mio. kr. i 2022 og 34 mio kr. i 2023.

De således tilvejebragte midler giver blandt andet 1,5 mio. kr. ekstra til ældreområdet og en mio. kr. ekstra til børneområdet, begge årligt. På ældreområdet går pengene til blandt andet flere hjemmehjælpere og flere plejehjemspladser, og på børneområdet til bedre normering i børnehaverne og aflysning ferielukning i dagtilbud.

Bag budgetaftalen stod sidste år og står igen i år Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, De Radikale, Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Et hip sidste år til den udeblevne udligningsreform er i år afløst af en mere upolemisk forhåbning til en fremtidige udligning og i øvrigt til en fremtidig omlægning af den arvede gældspost fra Farum-tiden.

Budgettet førstebehandles 25. september og andenbehandles 30. oktober.

 

Se tillægsaftalen.