DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job

Herlev-budget fik det ene af to udenforstående partier med

KORT NYT12. OKT 2018 9.59

HERLEV: Tilslutningen til budgetaftalen for 2019 blev en smule større ved andenbehandlingen, da det ene af de to udenforstående partier endte med at stemme for til det andet udenforstående partis udprægede utilfredshed.

Det var Venstre og Dansk Folkeparti, der ikke var med i budgetaftalen. Den stod Socialdemokratiet, De Konservative, Enhedslisten og SF bag, og fremme ved andenbehandlingen tilsluttede Venstre sig, så tilslutningen voksede fra 17 til 18 af de 19 byrådsmedlemmer med DF alene udenfor.

Indholdsmæssigt markerer Herlev-budgettet sig ved at opretholde uændret serviceniveau på ældreområdet, ved at øge normeringen på daginstitutionsområdet og i det hele taget være 'det budget i Herlevs historie, som anvender flest penge på den borgernære service nogensinde', som borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) benævnte det, da forliget blev indgået.

mk

Se dagsordenen til byrådsmødet med andenbehandlingen.