DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job

Hospital: Fire er med i opløbet om at blive totalentreprenør

KORT NYT25. OKT 2018 6.45

HOVEDSTADEN: Fire virksomheder - danske MT Højgaard og NCC, italienske CMB-Itinera og østrigsk-italienske Rde-VSG - er udvalgt til at tage del i udbuddet om at blive totalentreprenør på det nye Nordsjællands Hospital, skriver Frederiksborg Amts Avis. Fem virksomheder deltog i den netop overståede prækvalifikation. De fire har bl.a. skullet fremlægge deres evner til at arbejde 100 pct. digitalt, for alle dele af byggeriet skal samles i en digital model af bygningsværket.

- Det er et ressourcekrævende og langvarigt arbejde at udarbejde så stort et udbud, så de medvirkende entreprenører skal gerne kunne se, at de har en pæn chance for at vinde ved at deltage i konkurrencen, siger projektdirektør Henrik Schødts for Nordsjællands Hospital til Frederiksborg Amts Avis.

Det nye hospital i Nordsjælland ventes bygget færdig i 2022 og skal kunne betjene 310.000 borgere i Nordsjælland. Der ventes over 500.000 ambulante behandlinger og cirka 70.000 akutte indlæggelser hvert år.

eo