DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Job

Hørsholm sponsorerer kvindebasketlandshold

KORT NYT4. JUN 2019 15.45

HØRSHOLM: Det danske basketball-landshold for kvinder har været igennem strenge tider på grund af dårlig økonomi, men nu lysner det: En ny sponsoraftale med Oddset og en vellykket folkeindsamling har polstret budgettet, og senest har Hørsholm Kommune tilbudt hjemmebane-faciliteter og værtsskab samt en kontant sponsorafregning.

Kommunens Sport-, fritid- og kulturudvalg vil støtte landsholdet med 5.000 kroner pr. kamp, hvis basketballforbundet vælger Hørsholm som hjemmebane til tre EM-kvalifikationskampe i efteråret 2019 og begyndelsen af 2020. Desuden stiller kommunen faciliteter frit til rådighed i to dage op til kampene.

Det svarer til et sponsorat på 25.000 kr. Basketball-forbundet havde søgt om 125.000 kr., men udvalget vurderede, at behovet var faldet med ekstra pengene fra en crowdfunding-kampagne, som foreløbig har indsamlet 272.000 kr. mod forventet 200.000 kr.

MG