SJÆLLAND: Region Sjælland er et fantastisk sted at bo og leve, men der er samtidig et stort uforløst potentiale for at udvikle regionen. Det er tankegangen bag Sjællands Udviklingsalliance, som blev stiftet mandag.
Ideen til alliancen kommer fra regionsrådsformand Heino Knudsen (S) og adm. direktør for Sparekassen Sjælland-Fyn Lars Petersson.
- Både Lars Petersson og jeg ser et kæmpe potentiale for udviklingen på Sjælland, Lolland, Falster og øerne. Vi så et behov for at samle driftige mennesker i et fællesskab om udviklingen af vores fantastiske region, siger Heino Knudsen.
Målet er at igangsætte udvikling for en mia. kr., der bidrager til, at Region Sjælland er et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed i - også om 10 og 20 år.
- Vi vil både igangsætte egne initiativer, og vi vil hjælpe med at bygge bro mellem de gode projekter, der allerede findes, og den risikovillige kapital, der er behov for. Pengene kan både komme fra private investeringer og ved at involvere private og offentlige fonde i initiativerne, fortæller Lars Petersson.
De tre første initiativer er klar. De har henholdsvis fokus på at styrke tilflytningen til landsbyerne, at flytte sundhedstilbud tættere på borgerne samt at hjælpe flere unge i arbejde og uddannelse.
I løbet af de kommende måneder forventer Alliancen at kunne løfte sløret for nye initiativer og andre tiltag, der skal sætte skub i udviklingen i Region Sjælland.
Medlemmerne af alliancen er:
Læs præsentation af alliancen her, om de første initiativer her og et faktaark her.
ak