DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job

KL-resolution om lempeligere vilkår for kommune-økonomi

KORT NYT21. MAR 2019 18.16

AALBORG: Et forslag om at KL skulle kræve lempelser i kommunernes økonomiske vilkår og i det hele taget en bedre planlægningshorisont var 'som at sparke en åben dør ind', konstaterede Helsingørs viceborgmester Henrik Møller (S), da han på vegne af sit byråd motiverede forslaget.

Foruden den formelle resolutionstekst fra Helsingør Byråd havde optakten til KL's Kommunalpolitiske Topmøde budt på stribevis af lignende tilkendegivelser fra borgmestre af enhver partifarve, og det tog da heller ikke lang tid at konstatere, at forslaget kunne vedtages uden afstemning.

De ønskede anbringender skal fremføres af KL i forbindelse med en snarlig evaluering af budgetloven, der fastlægger vilkårene for kommunernes overholdelse af de aftalte økonomiske rammer.

mk