DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job

København betalte regninger for 900 mio. for sent

KORT NYT21. DEC 2020 9.27

KØBENHAVN: Fra september 2019 til september 2020 har Københavns Kommune haft fakturaer for 900 mio. kr., der ikke er blevet betalt inden for de 30 dage, som loven siger. Det konstaterer kommunens egen revision ifølge DR Nyheder. Det kritiseres af SMV Danmark og DI Dansk Byggeri - ikke mindst når erhvervslivet er presset under corona.

- I Københavns Kommune er vi meget opmærksomme på at betale vores leverandører til tiden og løbende blive endnu bedre. Den seneste opgørelse viser, at vi nu betaler 96,5 pct. til tiden, så vi er på rette spor, forklarer økonomidirektør Mads Grønvall i en mail til DR.

Samlet set har Københavns Kommune haft regninger for 19 mia. kr. i den periode, hvor der er blevet konstateret forsinkede betalinger for 900 mio. kr.

ka