DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job

København sparer støtte til udenlandske hjemløse

KØBENHAVN: Siden 2015 har Københavns Kommune støttet udenlandske hjemløse gennem såkaldte transitprogrammer, men den støtte bliver nu sparet væk. Det skriver TV2 Lorry.

Siden 2015 har kommunen støttet programmet med 11 mio. kr. over en fireårig periode. Indsatsen har primært været målrettet hjemløse EU-borgere og har eksempelvis hjulpet de hjemløse til at rejse hjem til deres hjemlande. Støtten har hjulpet 150-200 hjemløse tilbage til deres hjemland, oplyser den sociale organisation, projekt Udenfor.

- Når pengene forsvinder, kommer vi til at se flere hjemløse, som sover i det offentlige rum. Og der kommer til at være flere af de dårligst stillede, som er dem med et misbrug eller en psykisk sygdom, som ender på gaden i København, siger Bo Heide-Jochimsen, som er daglig leder i projekt Udenfor, til TV2 Lorry.

esl