DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job

Kolding udskyder studietur på grund af dårlig økonomi

KORT NYT1. JUL 2019 8.23

KOLDING: Koldings stramme økonomi har fået kommunens politikere til at udskyde en studietur til Holland. Turen skulle efter oplæg fra by- og udviklingsforvaltningen have været afviklet fra 29. september til 2. oktober, men det er dårlig timing, mener politikerne, ifølge JydskeVestkysten.

Det er nemlig lige der omkring, at de skal forhandle kommunens 2020-budget på plads. Og allerede nu står det klart, at politikerne får store udfordringer med at få enderne til at nå sammen, fordi der i øjeblikket er et meget stort overforbrug på især det sociale område, hvor budgetterne slet ikke står mål med udgifterne.

Hvis politikerne vælger at gennemføre hollandsrejsen i foråret 2020, vil den ifølge oplægget fra by- og udviklingsforvaltningen koste cirka 240.000 kr. at gennemføre med 33 personer. Formålet med fire-dages turen til Bremen, Leeuwarden, Amersfoort og området omkring Nijmegen er omfattende. Ifølge det foreløbige program skal turen give inspiration til byudvikling, byomdannelse, havneomdannelse, mobilitet, trafikløsninger, klimaløsninger, bæredygtighed og cirkulær økonomi, midlertidighed, samarbejdsprocesser, socialt entreprenørskab, borgerinitiativer og kulturelle fyrtårne.

MG