DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job
Foto: Jens Henrik Daugaard, Ritzau Scanpix

Kommunale p-indtægter voksede til rekord før regelændring

Kommunernes bruttoindtægter på parkering voksede til 941 mio. kr. i 2018, viser FDM's opgørelse. Det er rekord, men stigningstakten faldt mærkbart, og fra i år må kommunerne aflevere en større del af pengene til staten.

Kommunernes samlede parkeringsindtægter fortsatte med at vokse sidste år og satte ny rekord, viser seneste opgørelse fra bilisternes organisation FDM. Men stigningstakten er faldet mærkbart i forhold til årene forinden.

Den samlede betaling for at parkere plus bøder for at parkere ulovligt nåede i 2018 941 mio. kr. Det var 16 mio. kr. mere end året før svarende til en stigning på 1,7 pct.

Det repræsenterer et mærkbart fald i stigningstakten. Siden FDM begyndte at regne på indtægterne i 2014 er den samlede stigning på over 20 pct. Sidste år faldt indtægterne således en smule i Københavns Kommune, som står for mere end to tredjedele af det samlede beløb, mens det voksede med blot 0,2 pct. i Aarhus, som er nummer to på listen.

I de øvrige, større kommuner er udviklingen i det samlede regnskab ujævn med både store stigninger og mærkbare fald.

- Jeg havde egentlig regnet med, at kommunernes samlede bruttoindtægter ville have rundet en mia. kr., men stigningen i forhold til året forinden er noget mindre, og den er 'kun' på 16 mio. kr. Det er dog stadig utrolig mange penge, bilisterne hvert år betaler til kommunerne, siger Dennis Lange, juridisk konsulent i FDM, til foreningens hjemmeside.

Indtægterne falder mærkbart i 2019
FDM har indsamlet tal fra alle kommuner, hvoraf 23 har betalingsparkering, og 53 har parkeringskontrol. Kommunerne får cirka to tredjedele af pengene ind ved betalingsparkering, mens en tredjedel kommer fra parkeringsafgifter. Kommunerne udskrev tilsammen 573.584 parkeringsafgifter i 2018.

Hvordan regnskabet for 2019 kommer til at se ud, er nok så interessant. Siden nytår har kommunerne afleveret 70 pct. mod tidligere 50 pct. af brutto-indtægterne fra parkering til staten, og regelændringen har fået mange kommuner til at revurdere deres parkeringsstrategi. 

Nogle har opgivet parkeringskontrollen, fordi den er blevet en underskudsforretning, andre har afsat penge på budgettet til at finansiere p-kontrollen af frygt for parkeringskaos i de større byer.

Parkering Nord administrerer parkeringskontrollen for 25 kommuner rundt om i landet, og de skal have 240 kr. per parkeringsafgift, de opkræver. Når kommunen forinden har afleveret 70 pct. af afgiften på 510 kr. efterlader det et minus på 87 kr. per opkrævning. 

Borgmestre og KL vil have reglerne lavet om
Det har fået flere borgmestre i de større byer til at opfordre den nye regering til at ændre afregningen med staten, men foreløbig har indenrigsminister Astrid Krag (S), ikke lovet mere end at kigge på sagen.

Hos KL er man imidlertid på at kæmpe for at få flere penge til at blive hos kommunerne.

- Kommunernes indtægter på p-afgifter er på ingen måde en lukrativ forretning, selv om det samlede beløb kan synes højt. Den gamle ordning var netop lavet sådan, at kommunerne maksimalt måtte opkræve, hvad der balancerede deres udgifter til etablering og drift af parkeringsordninger, p-huse, bedre asfalt, parkeringsvagter, cykelparkering, støjskærme osv. Og jeg skal hilse og sige, at det er kostbare poster på et kommunebudget, siger Jacob Bjerregaard (S), borgmester i Fredericia og formand for Miljø- og Forsyningsudvalget i KL til Jyllands-Posten.

- I min verden handler det om at finde et ligevægtspunkt med en procentsats, så kommunerne kan beholde den andel af parkeringsindtægterne, som det koster at finansiere et parkeringsvæsen, tilføjer han.

Se flere tal for kommunernes p-indtægter i FDM's artikel her.