DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Job

Kommuner må sno sig efter staten har begrænset p-afgifterne

Staten snupper 70 pct. mod tidligere 50 pct. af kommunernes indtægter på parkering. Det koster kommunerne millioner og fører til ny praksis - og fyringer.

Fra 1. januar faldt kommunernes indtægter på parkeringsafgifter drastisk, da staten begyndte at opkræve 70 pct. mod tidligere 50 pct. af indtægterne.

Det har kostet mange penge i landets største kommuner, men også i de mindre har den nye fordeling haft konsekvenser.

22 af landets kommuner har ifølge FDM betalingsparkering, mens 51 kommuner har parkeringskontrol i form af p-vagter. En del af kommunernes indtægter på parkeringsområdet går til at drive og vedligeholde parkeringspladserne.

I Oddsherred besluttede byrådet i denne uge helt at indstille parkeringskontrollen fra 2020, fordi det nu er blevet en underskudsforretning at beholde p-vagterne.

Ifølge Sjællanske Medier vil det koste 100.0000 kr. at fortsatte parkeringskontrollen, og det fik byrådet til at nedstemme et forslag om at beholde p-kontrollen i et vist omfang. Selvom flere byrådsmedlemmer og erhvervsforeningen i Nykøbing frygter ragnarok og anarkistiske forhold i kommunen med biler på fortove og handicappladser.

P-vagter skal udskrive flere bøder
Fire sønderjyske kommuner - Sønderborg, Aabenraa, Haderslev og Tønder - har hidtil samarbejdet om parkeringskontrol, og her skal parkeringsvagterne nu uddele flere bøder per mand for at sikre deres egen løn, som skal betales af de 30 pct., der er tilbage til kommunen, skrev JyskeVestkysten i sidste måned.

En mulighed er at nedsætte antallet af p-vagter fra fire til tre, og at de gennemsnitligt skal udskrive 15 p-afgifter på 510 kr. stykket om dagen mod tidligere en halv snes. Det vil give en koncentration af p-vagter omkring de større byer i tidsrummet kl. 7-17, mens der vil være mindre p-kontrol i yderområder og mindre byer.

- Jeg er træt af, vi skal kradse flere penge ind til staten. Det er os, der skal stå derude og opkræve parkeringsafgifter af bilisterne. Det tegner et skævt billede i forhold til, det er de store byer, der tjener astronomiske summer på parkeringsafgifterne. Vi har ikke besluttet noget endnu, men fået en orientering, sagde formand for teknik- og miljøudvalget i Sønderborg, Aase Nyegaard (Fælleslisten) til avisen.

Landets største kommuner har stået for de største p-indtægter. I 2017 opkrævede Københavns Kommune over 600 mio. kr. i parkeringsafgifter, heraf 159 mio. kr. i bøder. I Aarhus opkrævede i alt 66 mio. kr. i p-afgift samme år i bruttobeløb, og derfor har de nye regler selvsagt kostet kommunen dyrt.

Højere priser i Aarhus
Aarhus valgte fra 1. januar at ændre priserne for parkering og brug af p-automater. Priserne gik op, ligesom parkerende nu betaler forud frem for at betale for faktisk parkeringstid med udtjekning. De nye regler har udløst vrede reaktioner hos bilister, men kommunen fastholder, at ændringerne for brug af p-automater ikke er sket for at hæve indtægterne.

Det gør kommunen klogt i. Det er nemlig ulovligt at dække det opståede hul i budgetterne ved at hæve afgifterne, fastslår FDM.

- Man må ikke regulere ens priser på betalingsparkering i henhold til, at man har nogle udgifter, man skal have dækket. Hvis man gør det, så er det ulovligt. De penge, man mangler, må man finde et andet sted i det kommunale. Man kan ikke finde det ved at indføre betalingsparkering, sagde FDM's juridiske konsulent Dennis Lange til DR i december.

Argumentet for den nye fordeling af indtægter mellem stat og kommune er netop at begrænse kommunerne motiv for at hente polstring til budgetterne gennem parkeringsindtægter.

- P-billetter må ikke være en pengemaskine eller skjulte skatter for kommunerne. Vi skal ikke straffe travle familier, der er afhængige af bilen for at få hverdagen til at hænge sammen, og erhvervsdrivende, der har behov for at transportere deres varer ud til deres kunder. Når bilisterne betaler for at stille bilen, skal pengene gå til trafikale investeringer. Ikke til at fylde kommunekassen op eller bruge pengene på andre områder, sagde Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), da loven blev vedtaget sidste år.