DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job

Kreditværdigheden fik et hak ned hos KommuneKredit

Standard & Poor's har nedgraderet KommuneKredit fra AAA til AA+.
1. MAR 2019 14.40

'KommuneKredit har en høj international kreditvurdering. Den høje kreditværdighed sikrer, at KommuneKredits værdipapirer kan sælges til skarpe priser nationalt såvel som internationalt til gavn for det lokale Danmark. Investorer er blandt andre centralbanker, pensionskasser og banker.'

Sådan skriver KommuneKredit selv på sin hjemmeside, men kreditværdigheden har fået et hak ned.

Således oplyser foreningen i sin årsregnskabsmeddelelse, at det internationale ratingfirma Standard & Poor's har nedgraderet KommuneKredit fra AAA til AA+. Hos Moody's er den fortsat Aaa.

Desuden oplyses det, at udlånet voksede med fire mia. kr. til 177 mia. kr., ligesom egenkapitalen steg fra 3,3 pct. til 3,4 pct. ultimo 2018, hvilket gør KommuneKredit 'stærkere end nogensinde før', siger adm. direktør Jens Lundager.

ibs