DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job

Lægeforeningen i nyt notat: Dyr medicin dræner regionerne

Stigende udgifter til medicin sluger de ekstra penge, hospitalerne har fået, mener lægerne.
20. MAJ 2019 6.55

Et nyt notat fra Lægeforeningen viser, at stigende udgifter til hospitalsmedicin langt overstiger de ekstra penge, som regionerne har fået, skriver Politiken.

I 2017 og 2018 fik regionerne samlet tilført 700 mio. kr. ekstra ved de årlige økonomiforhandlinger med regeringen. Men væksten til sygehusmedicin steg i samme periode med knap 1,1 mia. kr., og derfor har regionerne måttet finde de ekstra millioner til hospitalsmedicin ved årlige sparerunder.

- Vi er langt ude over, at man bare kan løbe hurtigere. Mange hospitalsansatte oplever, at dagligdagen bliver så fortravlet, at patientsikkerheden forringes, siger Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing.

Hvis man medregner ekstra penge til regionerne fra finanslovene i 2017 og 2018, så råder regionerne over knap 0,2 pct. mere årligt, når medicinudgifterne er betalt, viser notatet. Men de ekstra penge skal gå til en lang række øremærkede krav, eksempelvis ny hpv-vaccine og kræftapparatur, samt til de markant flere ældre, fødende og små børn.

Professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Syddansk Universitet bekræfter tallene og genkender konklusionen. Han forklarer, at personalet oplever 'klinisk udbrændthed', fordi de oplever at svigte patienterne, uanset hvor hårdt de knokler.

mk