DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job
Blandt de 65 støttede kystprojekter er projektet 'Limfjordshytter' med 1 mio. kr., hvor Thisted Kommune i samarbejde med lokale foreninger og interessenter vil etablere vandshelters lands Limfjordskysten, som bl.a. motionister i havkajakker mm. kan benytte.
Foto: Mette Johnsen

Nordea-fonden imødekommer øget interesse for kystprojekter

65 initiativer får ekstra millioner til nye lokale kystaktiviteter
7. NOV 2018 12.13

I dag offentliggør Nordea-fonden 65 lokale kystprojekter i hele landet, som får andel i 29,2 mio. kroner fra 'Kysten er klar'-puljen. Der er tale om anden og sidste runde af uddelinger.

Med 208 ansøgninger modtog fonden mere end dobbelt så mange ansøgninger som i første runde, og det får fonden til at lægge ekstra 4,2 mio. kr. kyst-puljen. De udvalgte projekter fordeler sig geografisk over landets fem regioner og omfatter alt fra vandsport og vinterbadning til kulturformidling.

- Det var ganske enkelt meget vanskeligt at vælge fra. Derfor besluttede vi helt ekstraordinært at sprænge puljens loft ved at sætte ekstra 4,2 mio. kr. af, fortæller Nordea-fondens direktør Henrik Lehmann Andersen.

I alt modtager 115 kystprojekter i hele landet støtte for 54,5 mio. kr. og kan ses på kortet herunder.  

Nordea-fonden har øremærket 50 mio. kroner til aktiviteter langs landets kyster. Fonden har i alt modtaget 308 ansøgninger og uddeler i alt 54,7 mio. kr. til 115 projekter. 65 af disse har netop modtaget tilsagn om støtte for i alt 29,2 mio. kr. I september modtog 50 projekter i alt 25,5 mio. kr. i støtte.

De 65 projekter fra anden runde

De 50 projekter fra første runde