ODENSE: Fra 1. december har Odense ansat Eddie Dydensborg som ny økonomidirektør og chef for for Økonomi & Digitalisering. Det oplyser kommunen.
Han kommer fra en stilling som økonomidirektør i Esbjerg, hvor han har været de seneste ni år. Inden da kom han fra Assens Kommune som økonomichef.
Han er desuden formand for Økonomidirektørforeningen, der har hjemme i Esbjerg. Med skiftet fra Vestjylland til Fyn er det altså en lidt større kommune, der venter.
- Som stabschef og økonomidirektør får jeg mulighed for at blive en del af Odense Kommunes stærke faglige miljøer og den politiske og ledelsesmæssige flyvehøjde, som jeg oplever i Odense - og samtidig muligheden for at præge en regional og national dagsorden på både økonomi- og digitaliseringsområdet, siger Eddie Dydensborg.
Han bliver chef for 220 medarbejdere og skal indgå i forvaltningsledelsen i Borgmesterforvaltningen. Han bliver rådgiver og sparringspartner for byrådet, økonomiudvalget og borgmesteren på økonomi- og digitaliseringsområdet og formand for kommunens tværgående stabschefforum, oplyser kommunen.
ibs