DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Job

Økonomisk pres på sprogcentre indbyder til misbrug

Danskuddannelse skal sikre integrationen, men økonomisk pres får sprogcentre til at tænke på profit og ikke kun sprogkundskaber, når kursister skal indplaceres.
18. JAN 2021 12.00

Mange sprogcentre lider under så dårlige økonomiske forhold, at penge og profit spiller ind, når de skal indplacere nye kursister på den rette uddannelse. Men det må og bør det ikke gøre, mener eksperter. Det kan nemlig i sidste ende gå ud over vejen til et statsborgerskab.

- Det er spild af indvandreres og flygtninges kompetencer. Som visitator har man et ansvar over for kursisten, siger Hanne Pontoppidan, der er formand for sproglærernes fagforening, Uddannelsesforbundet.

Sprogcentrene står selv for at indplacere kursister på baggrund af deres sprogkundskaber. Men taksterne, som sprogcentrene modtager, er højere på de lavere niveauer af uddannelsen. Det giver incitament til, at man indplacerer kursister lavere, end hvad de burde.

Hanne Pontoppidan forklarer, at det er tæt på et landsdækkende problem, at centrene fejlindplacerer og underviser i at bestå test og ikke et bredt dansk. 

- Man er økonomisk nødt til at vælge det lavere niveau. Hvis man vælger et lavere niveau, er man sikker på, at personen består, og man derfor også får pengene. Alle har prisen i baghovedet. Nogle gør det også bevidst. Visitationen har jo i sidste ende betydning for, om der skal fyres lærere, eller om sprogcentret går konkurs, siger hun.

 

Læs hele historien på Kommunen.dk.