DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Job
Offentligt sygefravær for 3,1 mia. kr. om året
Der er størst økonomisk potentiale i at nedbringe offentligt ansatte i kommuners sygefravær, viser ny analyse. (Arkivfoto.)
Foto: Thomas Vilhelm, Ritzau Scanpix

Ny analyse:
Offentligt sygefravær for 3,1 mia. kr. om året

Ny DA-analyse viser, at det kostede den offentlige sektor 3,1 mia. kr. i 2019, at offentligt beskæftigede havde højere sygefravær end privat ansatte i samme jobfunktioner.

Offentligt ansatte havde i 2019 i gennemsnit 13,2 fraværsdage i kommunerne, i regionerne var det 12,1 dage, og på statens område var det 7,6 dage pr. fuldtidsbeskæftiget. Det viser en analyse foretaget af Dansk Arbejdsgiverforening, DA. I det private var gennemsnittet 6,9 dage som følge af egen sygdom for ansatte med tilsvarende jobfunktion.

Dermed er der et stort økonomisk potentiale i at nedbringe sygefraværet i den offentlige sektor - i alt 3,1 mia. kr., der er beregnet ved at sammenholde sygefraværstallene med løndata for de respektive sektorer, jobfunktioner og køn. 

I kommunerne er der størst potentiale, nemlig 2,1 mia. kr. Her er det også stor forskel kommunerne imellem. Ansatte i de fem kommuner, som klarer sig bedst, har ca. 11 dages sygefravær om året, mens ansatte i de fem kommuner, som klarer sig dårligst, har ca. 15 dages sygefravær.

Hvis sygefraværet i kommunerne blev nedbragt til samme niveau som i de fem kommuner, der klarer sig bedst, ville de ifølge analysen kunne bidrage til den offentlige opgaveløsning med op mod 3.300 ekstra fuldtidsstillinger.

I regionerne er der tabte lønudgifter for ca. 550 mio. kr., mens det er ca. 450 mio. kr. i staten.

Find hele analysen og mere om baggrunden for den her.

ibs