DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job

Pengekarrusel i energiselskab koster varmekunder millioner

KORT NYT5. APR 2019 11.56

RANDERS: Energiselskabet Verdo i Randers har brugt en bogføringsmanøvre til at tappe millioner fra virksomhedens knap 13.000 varmekunder. Det afslører regnskaberne fra koncernens fjernvarmeselskab, Verdo Varme, skriver Finans.

- Verdo-ledelsen har konstrueret en indtjeningsmaskine, siger professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh til Finans.

Regnskaberne viser, at Verdo i 2012 og 2017 hentede et udbytte i fjernvarmeselskabet på i alt 549 mio. kr. Efterfølgende har moderselskabet lånt de samme penge tilbage til fjernvarmeselskabet. Fjernvarmeselskabet har altså ikke fået en krone mere i kassen. Til gengæld betaler selskabet og varmekunderne nu renter af lånet. Alene i 2017 er der betalt 22,8 mio. kr. i renter til Verdo. Verdos adm. direktør, Kim Frimer, vil ikke stille op til interview. I en skriftlig udtalelse til Finans oplyser han, at der er tale om 'en metode til at styre kapital i Verdo Varme og dermed øge frihedsgraden til at drive selskabet optimalt'.

ibs