DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Stillinger

PostNord firdobler resultatet

KORT NYT16. JUL 2021 10.25

Et boom i nethandlen under coronaudbruddet har hjulpet PostNord til en stor fremgang i indtjeningen. PostNord kommer ud af første halvår med et plus på 168 mio. kr., hvilket er en firdobling sammenlignet med samme periode sidste år.

PostNord skriver i regnskabet, at der har været en stigning på omkring 32 pct. inden for leveringer af pakker i første halvår. Til gengæld er mængden af breve fortsat nedadgående med et fald på fire pct. over det seneste år.

PostNord Danmark har i mange år været hårdt presset af, at der bliver sendt færre og færre breve og havde gennem flere år røde tal på bundlinjen. PostNordkoncernen har været gennem en sparerunde, som har betydet, at tusindvis af stillinger er blevet nedlagt, hvilket har fået omkostningerne ned. PostNord blev etableret ved sammenlægningen af Post Danmark og det svenske selskab Posten i 2009. Ejerskabet af PostNord er fordelt mellem den danske stat (40 pct.) og den svenske stat (60 pct.).

Ritzau