DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job
Per Nikolaj Bukh
Foto: Martin Dam Kristensen, Ritzau Scanpix

Professor om svindelsag: ‘Det var aldrig sket i en kommune’

Økonomistyringen er så forskellig fra departementer til styrelser og kommuner, at den primære årsag til svindel med satspuljemidler lå i Børne- og Socialministeriets departement, lyder det fra professor

Årsagen til, at det var muligt at svindle med satspuljemidler for 111 mio. kr. over en 16 år lang periode, kan blandt andet søges i, at størstedelen af svindlen skete i et departement og ikke i en styrelse eller kommune, mener tidligere direktør i Socialstyrelsen fra 2012-2015, Knud Aarup.

Det synspunkt bakker professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh op om. Ifølge ham var svindlen fx aldrig sket i en kommune.

- Styrelserne minder mere om en produktionsvirksomhed og har en helt anden form for driftsorienteret styring. Derfor kunne jeg sagtens forvente, at de er mere vant til at afstemme, om regnskabet går op og styre de økonomiske rutiner. For slet ikke at snakke om, hvor meget styr kommuner har på det. Det her var ikke sket i en kommune, det er jeg fuldstændig sikker på. Kommuner kan godt afstemme ting, siger han til dknyt.

Børne- og Socialministeriets oversigt over Anna Britta Troelsgaard Nielsens svindel dokumenterer også, at beløbet for svindlen dykker markant i 2015, blandt andet mens tilskudsadministrationen flytter Børne- og Socialministeriets departement i København til Socialstyrelsen i Odense.

Størst i 2010
Efterfølgende kommer svindlen ikke op i samme omfang, som den var før 2015. Svindlen var således størst i 2010, da tilskudsadministrationen lå i Børne- og Socialministeriets departement. Per Nikolaj Bukh understreger, at der endnu ikke er noget belæg for at drage en direkte kausalitet, men:

- Det er tankevækkende. Det var noget af det første, jeg bemærkede, og jeg tror også, at flytningen til styrelsen har en betydning, for den er mere vant til at styre og afstemme. På det tidspunkt har tre ting ændret sig: Fra 2015 og frem til 2017 bliver der rettet op på kritikpunkter, og det er nærliggende at tænke, at det har en betydning. Der har også været større fokus qua fx Rigsrevisionsrapporten, som også må have betydet mere fokus på de manuelle korrektioner, siger han til dknyt.

Også Knud Aarup skriver, at han 'ved af erfaring, at langt de fleste uden for departementerne har velindgroede regnskabsmæssige retningslinjer, som sikrer regnskabsmæssig funktionsadskillelse':

'Man har mere fokus på, at der er et tydeligt system af checks-and-balances samt at de revisionsmæssige rutiner er på plads, og man er mere vant til at blive kikket grundigt i kortene', skriver han i et opslag på Facebook og LinkedIn, hvilket er den eneste kommentar, han vil komme med. Han forklarer til dknyt, at han ikke ønsker at udtale sig, fordi han i kraft af sin tidligere stilling som direktør i Socialstyrelsen føler sig 'for tæt på'.

To eksterne undersøgelser bestilt af Børne- og Socialministeriet skal nu endeligt klarlægge årsagen til, at Anna Britta Troelsgaard Nielsen i mindst 16 år kunne svindle for et formodet beløb på 111 mio. kr.

 

Se oversigt over svindlens beløb her