DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job

Realdania bortviser medarbejder for bedrageri

KORT NYT17. JAN 2020 7.03

Realdania By & Byg har bortvist og politianmeldt en nu tidligere medarbejder for dokumentfalsk og bedrageri. Det er endnu ikke fuldt afdækket, hvor stort et beløb det drejer sig om. Det skal afklares ved en revisionsgennemgang og den kommende politiefterforskning.

- Med det store forbehold, at gennemgangen og efterforskningen kan vise noget andet, så er vores bedste bud, at sagen omhandler et beløb i omegnen af 15 mio. kr., siger administrerende direktør i Realdania By & Byg Peter Cederfeld.

- Vi tager sagen meget alvorligt. Og selvom vi allerede har meget grundige kontrolsystemer, er vi i gang med at gennemgå dem omhyggeligt for at sikre, at alle systemer og kontrolmiljøer bliver testet og justeret med det formål at undgå noget lignende i fremtiden.

ka / Ritzau